Graviditetens forløb
En graviditets længde beregnes som ca. 40 uger fra sidste menstruations første dag. Graviditeten opdeles i tre lige store dele, der kaldes trimestre – 1., 2. og 3. trimester.
Alle gravide får tilbudt en eller flere ultralydsundersøgelser. Den første bruges blandt andet til at fastslå, hvornår fødslen kan forventes, også kaldet terminsdatoen. Ønsker du ikke undersøgelse med ultralyd, beregnes din terminsdato ud fra den sidste menstruations første dag.
1. trimester Barnet udvikler sig og vokser |
|
4 uger Det befrugtede æg har sat sig fast i livmoderslimhinden. Moderkagen er begyndt at dannes |
 |
8 uger Vægt ca. 2 gram. Hjernecellerne er dannet. Barnet begynder at ligne et lillebitte menneske med ansigt, arme og ben. |
|
10 uger Vægt ca. 15 gram. Barnets fingre og tæer ses. Barnet begynder at bevæge sig. |
|
12 uger Vægt ca. 25 gram. Længde ca. 9 cm. Alle organer er dannet. Nu skal de vokse, færdigudvikles og modnes. Barnets hals vokser, og øjenlågene er synlige. Barnets køn kan ses. |
 |
2. trimester |
|
16 uger Vægt ca. 125 gram. Længde ca. 16 cm. Barnet har fået hår, øjenbryn, kan drikke af fostervandet og tisse. |
|
20 uger Vægt ca. 400 gram. Længde ca. 25 cm. Der dannes fosterfedt. Barnet kan måske opfatte lyde uden for din krop og kan begynde at sutte på tommelfinger. Du kan mærke barnet sparke, og hjertelyden kan høres i træstetoskop |
 |
24 uger Vægt ca. 650 gram. Længde ca. 35 cm. Barnet bevæger sig livligt og er ved at finde en rytme for søvn og vågenhed. |
|
3. trimester |
|
28 uger Vægt ca. 1000 gram. Længde ca. 35 cm. Barnets knogler er kraftige, huden er rød og rynket. |
 |
32 uger Vægt ca. 1500 gram. Længde ca. 40 cm. Barnets organer modnes, og fedtlaget vokser. |
|
36 uger Vægt ca. 2500 gram. Længde ca. 45 cm. Barnets hud er glat og mere lyserød. Når din mave udsættes for direkte lys, kan barnet opfatte det. |
 |
40 uger Vægt ca. 3500 gram. Længde ca. 53 cm. Barnet kan fødes når som helst. |
|
Sidst opdateret: 20-03-2009