Festlige alkoholfrie drinks
Du behøver hverken sige nej tak til en sjov aften med veninderne eller drikke postevand, når du er til fest, bare fordi du er gravid. Dine yndlingsdrinks kan nemlig også laves helt uden alkohol. Du finder de læskende opskrifter i menuen til venstre.
Målene er alle cirka-mål, så prøv dig frem til netop den kombination, du bedst kan lide.
Shirley Temple
Den mest berømte alkoholfri cocktail er nok en Shirley Temple, opkaldt efter den amerikanske barnestjerne. Her skal du bruge:
2 cl. grenadine
10 cl. ginger ale
1 enkelt rødt cocktailbær til pynt
Kom først grenadine og dernæst ginger ale i et longdrink glas med isterninger. Rør rundt og pynt med cocktailbær. Ginger ale kan skiftes ud med Sprite eller Seven Up efter smag.
Virgin Mary
12 cl. tomatjuice
Saften af en usprøjtet citron
2 stænk Worcestershire-sauce
1 stænk tabasco
Lidt peber og salt
evt. 1 selleristængel.
Kom alle ingredienser op i en shaker fyldt med isterninger. Ryst kraftigt, og si det op i et longdrink glas. Brug selleristænglen som rørepind og pynt.
Cinderella
2 cl. Citronsaft
2 cl. Ananassaft
2 cl. Appelsinsaft
Citron, ananas,- og appelsinsaft hældes op i en shaker og mixes godt sammen. Serveres i et lille glas med isterninger. Udover at smage skønt, er det en rigtig vitaminbombe.
Sidst opdateret: 24-03-2009